Det er hurtigt at starte virksomhed i Danmark. Selve registreringen tager ofte under en time. Det, der tager tid, er alt det rundt om: at finde ud af, om nogen vil betale for det, du laver, at vælge den rigtige form og at få styr på moms, skat og bogføring, så du ikke bliver overrasket senere.
Guiden her følger rækkefølgen, som de fleste med fordel kan gå frem i. Den erstatter vores tidligere guide fra 2024 og er opdateret med reglerne, som de ser ud i efteråret 2026.
1. Test idéen, før du bygger den
En god forretningsidé er ikke bare noget, du selv synes er smart. Det er noget, en bestemt gruppe mennesker har et problem med og vil betale for at få løst. Inden du bruger penge på logo, lager eller hjemmeside, så prøv at få svar på tre spørgsmål:
- Hvem er kunden? Vær konkret. “Små håndværksvirksomheder på Fyn” er bedre end “virksomheder”.
- Hvad gør de i dag? Hvis de allerede løser problemet på en anden måde, er det din reelle konkurrent.
- Vil de betale? Den bedste test er et forsalg, en betalt pilotopgave eller en venteliste med rigtige navne på. Pæne ord tæller ikke.
Tal med mindst 10–15 potentielle kunder. Det koster dig nogle kopper kaffe og kan spare dig for måneders arbejde i den forkerte retning.
2. Skriv en kort forretningsplan
Forretningsplanen behøver ikke være et 40-siders dokument. Den skal tvinge dig til at tænke tingene igennem, og den skal kunne vises til en bank eller en investor, hvis du får brug for det. Hold den til et par sider:
- Hvad sælger du, og til hvem?
- Hvorfor vælger kunden dig frem for alternativet?
- Hvordan finder kunderne dig? Hvilke salgs- og markedsføringskanaler vil du bruge?
- Hvad koster det at levere, og hvad tager du for det?
- Et budget for det første år og en likviditetsplan måned for måned.
- Hvor mange penge skal du bruge, før virksomheden kan betale sig selv?
Likviditetsbudgettet er det vigtigste punkt. Mange virksomheder med fornuftig indtjening kommer i problemer, fordi pengene kommer ind senere, end regningerne skal betales.
3. Vælg virksomhedsform
Valget handler især om, hvor meget du hæfter personligt, hvor meget administration du vil have, og om du vil have medejere eller investorer.
| Form | Hæftelse | Kapital ved start | Typisk til |
|---|---|---|---|
| Enkeltmandsvirksomhed | Du hæfter personligt med alt, hvad du ejer | Ingen | Én ejer, lav risiko, en enkel start |
| PMV (personligt ejet mindre virksomhed) | Personlig | Ingen | Meget lille omsætning (under momsgrænsen) |
| I/S (interessentskab) | Ejerne hæfter personligt og solidarisk | Ingen | To eller flere ejere, der starter enkelt |
| ApS (anpartsselskab) | Begrænset til den indskudte kapital | Mindst 20.000 kr. | Højere risiko, medejere, investorer, vækst |
Siden februar 2025 er kapitalkravet for et ApS halveret fra 40.000 til 20.000 kr. Registreringen af et nyt ApS koster et gebyr på 670 kr. En enkeltmandsvirksomhed kan du registrere gratis. Et ApS giver mere administration, fordi selskabet skal aflægge årsrapport og altid bogføre digitalt.
Tommelfingerregel: Er risikoen lav, og vil du først teste markedet, er en enkeltmandsvirksomhed ofte nok til at komme i gang. Du kan senere omdanne den til et selskab. Er der stor økonomisk risiko, ansatte eller investorer i spil, så tal med en revisor om et ApS fra start.
4. Registrér virksomheden og få et CVR-nummer
Du registrerer virksomheden på virk.dk under “Start virksomhed” og logger på med dit MitID. Undervejs vælger du blandt andet:
- virksomhedsform og navn (tjek, at navnet ikke allerede er taget, og at domænet er ledigt)
- branchekode, som beskriver, hvad virksomheden laver
- startdato og adresse
- om virksomheden skal registreres for moms, og om du skal registreres som arbejdsgiver
Når registreringen er godkendt, får virksomheden et CVR-nummer. For en enkeltmandsvirksomhed sker det typisk med det samme. Læs mere i vores guide til CVR-nummeret.
Opret også MitID Erhverv, så du kan logge på som virksomhed, og hold øje med virksomhedens Digital Post, hvor myndighederne sender breve.
5. Moms: hvornår skal du registreres?
Du skal registrere virksomheden for moms, når du sælger momspligtige varer eller ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår. Ligger du under grænsen, kan du vælge at blive momsregistreret frivilligt, men en frivillig registrering gælder for mindst to kalenderår.
Det kan godt betale sig at være momsregistreret fra start, selvom du er under grænsen, hvis du har store indkøb, for så kan du trække købsmomsen fra. Sælger du mest til private, bliver dine priser omvendt 25 % dyrere for kunden. Regn på begge dele.
Når du er momsregistreret, skal du indberette moms i TastSelv Erhverv til tiden. Det gælder også, når der ikke har været noget salg i perioden (en såkaldt nulindberetning).
6. Bogføring fra dag ét
Den nye bogføringslov er nu fuldt indfaset:
- Alle selskaber (ApS og A/S) skal bogføre i et digitalt bogføringssystem.
- Fra 1. januar 2026 gælder kravet også for personligt ejede virksomheder, når nettoomsætningen har været over 300.000 kr. i to år i træk.
Selvom du endnu ikke er omfattet, så start med et digitalt regnskabsprogram fra begyndelsen. Det tager ikke mange minutter at fotografere en bon, mens du står med den, men det tager rigtig lang tid at finde den igen ti måneder senere. Hold også virksomhedens økonomi på en separat bankkonto.
7. Skat: forstå, hvad du betaler
I en enkeltmandsvirksomhed bliver overskuddet beskattet som personlig indkomst. Du betaler løbende B-skat, som beregnes ud fra din forskudsopgørelse. Ret forskudsopgørelsen på skat.dk, når du kan se, hvad virksomheden forventer at tjene. Ellers ender du med restskat. Mange får glæde af at se på virksomhedsordningen, men tag snakken med en revisor, før du vælger den.
I et ApS betaler selskabet selskabsskat af overskuddet, og du bliver beskattet, når du trækker penge ud som løn eller udbytte.
8. Find de første kunder
Dine første kunder kommer sjældent fra annoncer. De kommer oftest fra dit eget netværk, fra direkte henvendelser og fra steder, hvor kunderne allerede er. Et par råd:
- Lav en enkel hjemmeside med en tydelig forklaring af, hvad du tilbyder, til hvem, og hvordan man kontakter dig. Se også vores guide til netbutikker, hvis du skal sælge online.
- Opret en Google-virksomhedsprofil, hvis du har lokale kunder.
- Spørg tilfredse kunder, om du må bruge dem som reference, og bed dem om en ærlig anmeldelse. Køb eller opdigt aldrig anmeldelser. Det er ulovligt og skader tilliden.
- Mål, hvad der virker, og gør mere af det.
9. Når du skal ansætte
Før den første medarbejder starter, skal du registrere virksomheden som arbejdsgiver på virk.dk. Du skal også tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, indberette løn via eIndkomst og have styr på ATP og feriepenge. Lav en skriftlig ansættelseskontrakt. Det er et krav, og det sparer begge parter for misforståelser.
10. Brug den gratis hjælp
Du behøver ikke gøre det hele alene. Erhvervshusene giver gratis og uvildig sparring til iværksættere i hele landet, og på Virksomhedsguiden finder du aktuelle tilbud, puljer og vejledninger. Har du brug for at rejse penge, så læs vores guide til startkapital.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at starte en virksomhed?
Selve registreringen på virk.dk kan klares på under en time for en enkeltmandsvirksomhed. Et ApS tager lidt længere tid, fordi kapitalen skal indbetales og dokumenteres, og fordi der skal laves vedtægter.
Kan jeg starte virksomhed ved siden af mit job?
Ja, og mange gør det for at teste idéen. Tjek din ansættelseskontrakt for regler om bibeskæftigelse og konkurrence, og husk at rette forskudsopgørelsen.
Hvad koster det at starte virksomhed?
Det er gratis at registrere en enkeltmandsvirksomhed. Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital og et registreringsgebyr på 670 kr. Dertil kommer dine egne udgifter til fx regnskabsprogram, forsikringer, hjemmeside og udstyr.
