Er i 2 personer der skal starte en virksomhed sammen?
Når man er to personer der skal starte en virksomhed sammen, er der nogle overvejelser partnerne skal gøre sig inden. Både sammen og hver for sig. Først og fremmest skal man finde ud af hvilken virksomhedsform der passer bedst til jer to som iværksættere. Herefter er det en god ide at lave nogle faste aftaler fra starten og få dem ned på papir. Vi gennemgår det for dig her.
Virksomhedsform
INår man vælger virksomhedsform er der flere ting man skal tage højde for. Det kan blandt andet været hvordan man er stillet som parter når tingene går godt og skidt, samt hvilke forhold i forhold til skat, overskud og underskud der gør sig gældende. De to virksomhedsformer der er oplagte og typiske når man er to der stifter sammen, er I/S og ApS. Begge gennemgås nedenfor.
Interessentskab (I/S)
Et interessentskab er en virksomhedsform, der ligner Enkeltmandsvirksomheder og PMV’er meget. Interessentskaber har altid mindst to parter, hvor én skal være en person. Parterne hæfter solidarisk, hvilket vil sige, at kreditorer kan opkræve pengene fra den part de har lyst til. De andre kendetegn kan ses til højre.
- 2 eller flere ejere
- Altid mindst en personlig ejer
- Ejerne hæfter solidarisk med alt hvad de ejer og har – Også privat
- Intet krav til startkapital
- Få krav til regnskab og dokumentation
- Hver deltager afregner skat via deres personlige indkomst
Hvis man vælger et I/S kan det dog være lidt sværere hvis den ene part en dag ikke har lyst til at være med længere. Her kan det være nødvendigt at lukke interessentskabet og flytte alt over til en ny enkeltmandsvirksomhed i stedet.
Vælger man et I/S anbefaler vi, at man laver en interessentskabskontrakt.
Anpartsselskab (ApS)
Et anpartsselskab fungere som en selvstændig juridisk enhed. Det vil sige, at man som ejer ikke nødvendigvis hæfter for eventuel gæld. I et ApS er der intet krav til antallet af ejere og om nogen skal være fysiske personer. Det vil sige, at et ApS sagtens kan ejes af f.eks. to holdingselskaber. Hver ejer kan til enhver tid sælge sine andele til en køber uden problemer.
Kravet til registrering, bogføring og regnskab er som oftest dog større.
- Intet krav til antallet af ejere
- Kan ejes af selskaber
- Ejerne hæfter kun for det de selv vælger at sige ja til.
- Minimum 40.000 kr. skal være til stede enten som værdier eller kontanter ved stiftelsen.
- Større krav til regnskab og dokumentation
- Der betales selskabsskat på 22% af overskuddet og herefter udbytteskat hvis der udbetales udbytte.
Du kan finde et mere komplet overblik over virksomhedsformer her.
Når i har fundet den virksomhedsform der passer til jer, anbefaler vi, at man altid laver en ejeraftale, der beskriver hvordan ejerne må agere i selskabet.
Ejeraftale/interessentskabskontrakt
Selvom man er gode venner når man starter, kan et virksomhedseventyr påvirke forholdet mellem ejerne på godt og ondt. Når der opstår et problem eller uenighed mellem ejerne, er det derfor smart at have lavet en aftale på forhånd, der fortæller hvad man må og ikke må. For når problemet er der, er det for sent at lave en kontrakt alle er tilfredse med.
I interessentskaber kaldes disse ofte for en interessentskabskontrakt, da det er en kontrakt mellem de to interessenter, altså ejere. En interessentskabskontrakt er ikke et krav fra myndighederne, men som sagt en god ide at have. Vi har lavet en skabelon du kan hente herunder.
Har man derimod et ApS (eller A/S) kaldes de ofte for en ejeraftale. Denne er af samme karakter, men oftest lidt mere formel og tager højde for flere forhold. Hertil har vi også lavet en skabelon.
Har man en kontrakt, kan man ofte løse uenigheder selv ved at kigge i kontrakten. Er der såkaldte tvister, vil disse ultimativt skulle løses ved en domstol.
Hvis det går godt
Går det lige pludselig bedre end forventet i virksomheden, er det godt at have aftalt hvordan man skal agere. Det kan f.eks. være om hvordan overskuddet skal fordeles, hvem der må ansætte medarbejdere og hvordan beslutninger om investeringer i virksomhedens fremtid skal træffes. Må en direktør/ejer bestemme noget alene? Hvor går grænsen?
Alle disse forhold vil man kunne skrive i en kontrakt mellem ejerne.
Hvis det går skævt
Den anden del af kontrakten tager højde for de ting der kan gå galt. Hvad sker der hvis der pludselig ikke er flere penge? Hvordan kan en part komme ud af virksomheden? Igen er der mange ting at tage højde for. Vi har dækket nogle af dem i vores skabelon, men langt fra alle, da det er meget individuelt fra virksomhed til virksomhed.
Vi håber du kunne bruge denne guide til noget og ikke mindst et blevet klogere.
Har du et emne du mener vi bør tage op? Så fortæl os det enten på vores kontaktside eller som en kommentar herunder.
