Customer Value Disciplines

Hvad er Customer Value Disciplines

Customer Value Disciplines er forskellige discipliner, der skaber værdi for kunderne, man som virksomhed kan vælge at forsøge at mestre. Treacy og Wiersema beskriver tre discipliner man kan excellere på, nemlig operationel ekspertise (Operational Excellence), produktlederskab (Product Leadership) og kundeintimitet (Customer Intimacy). Virksomheden kan ved hjælp af modellen vise hvad den gerne vil fokusere på som virksomhed. De tre discipliner kan godt kombineres, men det kan være svært at excellere og være de bedste på flere discipliner, da nogle af elementerne modarbejder hinanden (Treacy & Wiersema, 1993).

Operationel ekspertise (Operational Excellence)

Operationel ekspertise betyder at man har strategisk fokus på produktion og levering af produkter og services så effektivt som muligt. Formålet for en virksomhed, der er leder på dette punkt, er at minimere omkostninger og produktionsprocesser, for at kunne tilbyde produktet til den billigste pris og uden besvær for kunden.

Produktlederskab (Product Leadership)

Produktlederskab handler om, at man altid har det bedste produkt på markedet i ens branche. Dette kræver at man som virksomhed er innovativ og hurtig til at få sine nye produkter på markedet, uden at være bange for, at lave nye produkter, der overtager de gamle. Det vil altså sige, at de altid hæver baren for produktet, selvom de i forvejen selv har det bedste produkt.

Kundeintimitet (Customer Intimacy)

Snakker man om kundeintimitet, betyder det, at man altid forsøget at skræddersy sine produkter og services til den enkelte kunde. Selskabet satser på at have loyale kunder, der foretager genkøb over mange år. Selvom det måske er dyrere for sælgeren i starten, tjenes omkostningerne ind, ved at have et langvarigt og intimt samarbejde, hvor virksomheden tilpasser sig kundernes behov hele tiden.

Virksomheden vil typisk definere sin Value Discipline ved at kigge på hvilke kompetencer og kapabiliteter virksomheden har.

Customer Value Disciplines
Et eksempel på CPV for en virksomhed

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen